Har du lyst til at få afprøvet teorierne i praksis? Til Sprint:Digital søger vi løbende studerende, der skal assistere virksomhederne i deres fem dages sprint.
Som Sprint:Digital assistent, har du mulighed for at afprøve dig selv som designer i direkte kontakt med konkrete virksomhedsopgaver, hvor du skal hjælpe en virksomhed med deres digitaliseringsudfordring.
Under ledelse af det designbureau, der faciliterer hele sprint-ugen, bliver du tilknyttet en virksomhed, som du skal hjælpe igennem sprintet.
Du arbejder i direkte kontakt med både designbureauer og danske små- eller mellemstore virksomheder i op til 5 hele dage (I løbet af sprintet skal du stå til rådighed ugens fem hverdage fra kl. 8.30-17).
Vigtigt bemærkning: Du bliver en del af virksomhedsteamet, mens selve sprintet faciliteres af et designbureauet.
Vigtigt bemærkning: Hvert sprint forløb er unik og forskelligt. Derfor skal alle opgaver tilpasses til det enkelte sprint-forløb.
“Det var utroligt interessant at deltage i et sprint. Jeg har som designstuderende gennem hele min uddannelse været nysgerrig på,hvordan udviklingsprocesser ser ud og virker ude på den anden side af min studieplads. Jeg er vant til at designprocesser, udvikling og tests, kan tage flere uger eller måneder i projekter på studiet. Men på et designsprint er det kun en uge. Eller nærmere de her 5 dage, hvoraf en dag afsættes 100% til test. Jeg så derfor, hvordan processen bliver koncentreret over 4 dage med udvikling og 1 dag med test/evaluering.
Energien i sådan et designsprint er helt fantastisk! Alle arbejder sammen om at nå i mål, og målet er tydeligt på et A4 papir som er tapet op på væggen fra dag 1, og så er det bare derudaf! Som studerende kommer man helt udefra, man kender ikke til virksomhedens forretningsstruktur og problematikker, og netop derfor kan man stille åbne spørgsmål og se på processen med andre øjne. Det er der plads til på et sprint! Jeg fik oplevelsen af, at det jeg har brugt de sidste 4 år på, på studiet, har givet mig en hel værktøjskasse at gå til problemstillinger med, og det blev virkelig sat i spil. På et sprint, der deltager ALLE på lige fod! Min idé er lige så meget værd som alle andres rundt om bordet.
Det var både interessant og lærerigt at opleve, hvordan min designprofil blev sat i spil i et designsprint, og hvordan mine kompetencer var værdifulde i en udviklingsproces for en virksomhed, som jeg kun havde kendt i 4, dage, da vi pludselig sad med en brugertest og testede materiale, som jeg havde været med til at udvikle.”
Frederikke har efterfølgende arbejdet for Regndans som praktikant og studentermedhjælper, mens hun færdiggjorde hendes kandidat hos Designskolen Kolding. På den anden side af sommeren er hun blevet tilbudt og har sagt jatak til en fast stilling.
Hvis du har lyst til at ved mere, så kontakt Emma Jade Wang, +45 42 15 51 91, ejw@ddc.dk
Vi bruger cookies til at indsamle anonyme data om vores besøgende for at optimere vores hjemmeside