Sprint:Digital søger designstuderende

Har du lyst til at afprøve dig selv som designer i direkte kontakt med konkrete virksomhedsopgaver, hvor du skal hjælpe en virksomhed med deres digitaliseringsudfordring? Så er det dig, vi søger som trainee i Sprint:Digital.

Som trainee i Sprint:Digital får du erfaring med designsprint som format og udvikling af digitale initiativer. Du arbejder i direkte kontakt med både designbureauer og danske små- eller mellemstore virksomheder i 5 hele dage.

Maja Pedersen fortæller om sit traineeforløb i Sprint:Digital.

Under ledelse af det designbureau, der faciliterer sprintugen, bliver du tilknyttet en virksomhed, som du skal hjælpe igennem sprintet. For at sikre det gode resultat skal du som designer kunne stille åbne spørgsmål, give feedback og assistere med en visuel behandling af virksomhedens udfordringer, samt dokumentere og uploade virksomhedens daglige output. Det kan være både i form af billeder, video og tekst. Derudover har du til ansvar at udarbejde en start og en slutfilm omkring virksomhedens forventninger, udvikling og resultat.

I løbet af sprintet skal du stå til rådighed på ugens fem hverdage fra 8.30 – 17.

Du kan deltage i projektet, hvis du er aktiv studerende på en af disse fem skoler: KADK, SDU, Aalborg Universitet København, IT-Universitetet i København eller Designskolen Kolding.

Klik her for at melde dig til.

Vi bruger cookies til at indsamle anonyme data om vores besøgende for at optimere vores hjemmeside